Vores varianter
En ny smag hver dag! Hver dag i sæsonen finder vi på nye varianter fra Bornholms store udbud af frugter, bær mv. Besøg os i ismejeriet og smag dagens is: Figner fra Listed, morbær fra naboen eller måske lavendel og lakrids.
BORNHOLMS SOLMODNE BÆR OG FRUGTER
På grund af øens særlige klima, modner jordbærrene senere på Bornholm. Og fordi klipperne holder på varmen kan fignerne modne på Østbornholm. Vi høster af og til kiwifrugter hos en landmand på Sydbornholm. Det bornholmske spisekammer er gave, som vi dagligt nyder at udforske.
Vidste du at kirsebær hedder kjøssebär på bornholmsk. Nogle siger at det er fordi drenge på kirsebærrov får røde læber, så man tror at har kysset pigerne (Kjøssebær=kyssebær). Vi elsker de bornholmske kirsebær og har vores egen plantage i Melsted ved Gudhjem.
KAN MAN LAVE IS AF DÉT?
Noget af det bedste ved at lave is er de mange muligheder for at eksperimentere. Både med smag, tekstur og nye ingredienser. Det er en herlig udfordring for ismesteren at finde en ny ingrediens, et nyt krydderi eller bare en ny sammensætning af ingredienser.
Mange af vores isvarianter er kommet til verden på den måde: Gad vide om man kan lave is af dét?
Nogle gange bliver det en succes og finder måske vej til disken i supermarkedet – andre gange er det bedst bare at skynde sig videre til næste variant.
TIL CARRIBIEN EFTER CHOKOLADE
Vores egen chokolade, Dark Island, er en blend af chokoladesorter fra plantage i Den Domenikanske Republik og Peru. Den er naturligvis Fair trade certificeret.
For at finde den helt rigtige smagsprofil besøgte vi et chokoladeværksted i Paris. Her smagte vi os igennem chokolader fra hele verden inden vi fandt frem til den helt rigtige balance af syre, sødme, bitterstoffer og ikke mindst de blomsteragtige aroomaer, der kendertegner vores chokolade. Og som gør den så god sammen med den fede fløde.
For at lære mere om chokolade og for at sikre at kvalitet og arbejdsforhold er i orden, har vi besøgt cchokoladeplantagen i Carribien.